Udgivelser


Forlagets Grifo's bøger kan enten:

• Købes via boghandleren, som kan bestille bøgerne hjem via DBK.
• Bestilles via e-mail på bestilling@grifo.dk.
• Bestilles via vores online-blanket.

Vær opmærksom på, at transparentmapper og pjecer ikke kan bestilles via boghandlerne, men kun ved henvendelse til Forlaget Grifo.

Slægtsforskerens ABC


3. udgave. Udkommet 1. august 2011

SLÆGTSFORSKERENS ABC er et let håndterligt opslagsværk for alle, som er interesseret i slægtsforskning.
    Bogen indeholder forklaringer på de udtryk, som man støder på, når man læser kirkebøger, lægdsruller, retsudskrifter, skifter og andre arkivalier m.m. Den indeholder også vejledning om, hvor man kan finde de forskellige oplysninger, hvilke regler der gælder om adgangen til disse oplysninger, hvordan man kommer i gang med slægtsforskning på arkiverne og på internet, samt hvordan man afslutter sin slægtsforskning med udarbejdelse og udgivelse af en slægtsbog.
    Herudover er en række relevante historiske emner grundigt beskrevet i bogen.
    SLÆGTSFORSKERENS ABC er opbygget alfabetisk, som gør det nemt at finde oplysningerne  og afsluttes med et omfattende stikordsregister.
    I 3. udgave er bogen blevet ajourført med en række nye afsnit og med flere oplysninger om de mange arkiver, som efterhånden er blevet lagt ud på internet.

 

440 sider
Jørgen Green og Michael Green Schmidt.
ISBN: 87-89466-78-0.

248 kr. incl. moms + forsendelse.
Bestil denne bog

 



248 kr. incl. moms + forsendelse.
Bestil denne bog


 

Jean Baptiste Carpentier de Colbaut og den franske revolution


Er udkommet den 2. januar 2011

Den 11. februar 1795 lader den 25-årige franskmand Jean Baptiste Xavier Carpentier de Colbaut sig hverve til den danske hær i Rendsborg som underofficer.

Carpentier er blot én af de mellem 150.000 - 200.000 emigranter, som i perioden 1789-1795 forlader Frankrig på grund af forfølgelse eller for at deltage i kampen på kongens side mod revolutionen.

Carpentier emigrerer fra Frankrig den 13. maj 1790 for at indtræde i emigranternes og de allierede hærs krig mod den franske republikanske hær.

Den 10. juni 1795 bliver Carpentier i Rendsborg færdig med at skrive sin beretning om sin deltagelse i revolutionskrigen.

Beretningen, som er skrevet på fransk, er fundet på Rigsarkivet i København og udgives her for første gang i dansk oversættelse. Samtidig søger han om dansk indfødsret, så han kan blive officer i den danske hær.

Men hvem var Jean Baptiste Xavier Carpentier?
Hvad var det for en krig, som han deltog i?
Hvorfor kom han til Danmark?
Og hvad skete der med ham, efter at han var kommet til Danmark og havde færdigskrevet sin beretning?

Carpentiers beretning er sat ind i en historisk sammenhæng med den franske revolution og dens virkninger i Frankrig, Sverige og Danmark. Endvidere er bogen løbende suppleret med oplysninger om de personer og begivenheder, som Carpentier omtaler i sin beretning.

Carpentiers beretning er også udgivet i en speciel fransk udgave suppleret med de oplysninger, som der er fundet om Jean Baptiste Carpentier i Frankrig og Danmark.

»Jean Baptiste Xavier Carpentier de Colbaut
- Un émigrant loyal et son combat contre la Révolution 1792-1794«
ISBN 87-89466-74-8

 

120 sider ill.
Jørgen Green.
ISBN: 87-89466-86-1.

248 kr. incl. moms + forsendelse.
Bestil denne bog

 



248 kr. incl. moms + forsendelse.
Bestil denne bog


 

Slægtsforskning for børn, unge og deres forældre


Udkommet i oktober 2010

Flere og flere er i dag interesseret i slægtsforskning; men starter ofte først med forskningen i en sen alder, hvor de nærmeste kilder til deres egen slægts historie er døde.

Denne bog hjælper børn, unge og deres forældre med at komme i gang med at forske i slægten, samt skrive og udgive en slægtsbog. En slægtsbog, som børnene og de unge kan skrive videre på livet igennem og senere overdrage til deres egne børn og børnebørn.

Bogen er opdelt i 2 dele. En praktisk del med eksempler og hjælp til slægtsforskning på arkiverne og på internettet, samt fremstilling af en slægtsbog. Den anden del er en tom slægtsbog omfattende 4 generationer, som barnet eller den unge sammen med forældrene selv skal skrive og illustrere.

 

80 sider i farve og ill.
Jørgen Green.
ISBN: 87-89466-76-4.

198 kr. incl. moms + forsendelse.
Bestil denne bog

 



198 kr. incl. moms + forsendelse.
Bestil denne bog


 

Jean Baptiste Xavier Carpentier de Colbaut


Un émigrant loyal et son combat contre la Révolution 1792-1794

Jean Baptiste Xavier Carpentier de Colbaut émigre de France, le 13 mai 1790, pour rejoindre, dans la guerre, les armées des émigrants contre l'armée française républicaine. Le 11 février 1795 Carpentier se laisse recruter par l'armée danoise à Rendsbourg. Le 10 juin 1795 Carpentier termine, à Rendsbourg, le récit de sa participation dans la guerre de la Révolution de 1792-1794.

Le récit, rédigé en français, a été trouvé dans les archives nationales danoises c'est-à-dire à Rigsarkivet à Copenhague (Danemark) et est édité ici pour la première fois avec la reproduction du texte original en français.

Mais qui était Jean Baptiste Xavier Carpentier de Colbaut?
A quelles guerres a-t-il participé?
Pourquoi a-t-il rejoint le Danemark?
Et quel a été son destin après son arrivée au Danemark et l'écriture de son récit?

Le livre est également édité au Danemark dans une version plus détaillée, écrite en danois:
»Jean Baptiste Xavier Carpentier de Colbaut og den franske revolution«
ISBN 87-89466-86-1

 

40 sider ill.
Jorgen Green.
ISBN: 87-89466-74-8.

148 kr. incl. moms + forsendelse.
Bestil denne bog

 



148 kr. incl. moms + forsendelse.
Bestil denne bog


 

Slægtsforskning i lægdsruller, søruller og i hærens og søværnets arkiver


Er udkommet 21. august 2009

Hærens (landetatens) og søværnets (søetatens) arkiver udgør en guldgrube for slægtsforskere. Det samme gør lægdsrullerne og sørullerne.

Bogen hjælper slægtforskeren og den historisk interesserede med at finde frem til de relevante arkivalier på Statens Arkiver og ved brug af Dansk Arkivalieinformationssystem (DAISY) at finde og bestille dem.

Herudover indeholder bogen mange spændende og relevante oplysninger om søværnet og hæren fra 1600-tallet og frem til i dag.
Bl.a. om:
• De hvervede soldater og deres regimenter.
• Landmilitsen (nationale rekrutter og landsoldater).
• Holmens faste stok.
• Marineinfanteriet.
• De værnepligtige soldater.
• De søindrullerede.
• Hærens og søværnets underofficerer og officerer.
• Hærens og søværnets straffearkiver.
• Forsvarets og Søetatens arkiver.
• Hjælpen til de syge, sårede, invalide, udtjente samt deres evt. efterladte.

Bogen afsluttes med ordforklaringer og anvendte forkortelser i lægds- og sørullerne samt et omfattende stikordsregister, som gør det nemt at finde frem til de relevante oplysninger.

Bogen er herudover forsynet med farvelagte tegninger af soldaterne og deres uniformer; bl.a. F.C Lunds tegninger som oprindelig blev brugt i Otto Vaupells to bøger om »Den Dansk-Norske-Hærs Historie« fra 1872.

 

248 sider, ill. i farver
Jørgen Green.
ISBN: 87-89466-72-9.

248 kr. incl. moms + forsendelse.
Bestil denne bog

 



248 kr. incl. moms + forsendelse.
Bestil denne bog


 

Jens Skrivers og Kirstine Navnløs


To børn i Christian 4's Tugt- og Børnehus

Bogen foregår efter reformationen på Christian 4’s tid, hvor præsterne og
myndighederne har kastet sig ud i en ubarmhjertig forfølgelse af de kvinder,
som får børn uden for ægteskabet, medens mændene kan sværge sig fri for
ansvar og straf.

Christian 4 har i området omkring Gråbrødre Torv og Helligåndskirken
oprettet et Tugt- og Børnehus, som skal uddanne forældreløse og fattige børn til
duelige håndværkere inden for manufakturområdet. Et storslået socialt eksperiment
præget af en human indstilling og medmenneskelig forståelse, der ellers lå tidens
magthavere fjernt.

I 1618 bliver to børn døbt på den samme dag i Sankt Olai Kirke i Helsingør.

Den ene får ved dåben navnet Jens. Han er født af velhavende forældre Faderen er skriver hos en af byens købmænd. Hans fremtid ser lys ud.

Den anden får ved dåben navnet Kirstine. Hun er blevet fundet i en garnkurv uden for Niels »Ålemand« Kræmmers hus. Hendes mor viser sig at være Niels Kræmmers 17-årig tjenestepige, som dagen før dåben har begået selvmord, da hun var bange for den straf og fordømmelse, som hun ville blive udsat for. For Kirstine ser fremtiden alt andet end lys ud.

At netop disse to børn senere kommer til at dele skæbne i Christian 4’s Tugt- og Børnehus, er der ingen, som kan forestille sig den dag i kirken, hvor de begge bliver døbt i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.

En dramatisk, bevægende og kærlighedsfuld historie om to børns fødsel, opvækst i Helsingør og deres liv i Christian 4’s Tugt- og Børnehus i København, hvor pesten og andre sygdomme huserer og truer Christian 4’s sociale eksperiment.

Historien er delvist baseret på virkelige begivenheder, som fandt sted i Helsingør og København i 1600-tallet.

 

160 sider.
Jørgen Green.
ISBN: 87-89466-70-5.

165 kr. incl. moms + forsendelse.
Bestil denne bog

 



165 kr. incl. moms + forsendelse.
Bestil denne bog


 

Slægtsforskerens ABC


En håndbog for alle som beskæftiger sig med slægtsforskning

En håndbog for alle som beskæftiger sig med slægtsforskning.

Udover at være en ordbog med de mange forskellige udtryk, som man kan støde på i forbindelse med sin slægtsforskning, så indeholder bogen også oplysninger om, hvor man kan finde de forskellige oplysninger, hvilke regler der gælder med hensyn til at få adgang til disse oplysninger, samt hvordan man kommer i gang med slægtsforskning.

Herudover er en række relevante historiske emner mere grundigt beskrevet.

Hele bogen er opbygget alfabetisk, som gør det nemt at finde oplysningerne i bogen.

Efter udgivelse af 1. udgave har Statens Arkiver og Københavns Stadsarkiv gjort det muligt at søge efter og bestille arkivalier via internet (Daisy og Starbase). Herudover er alle kirkebøger frem til ca. 1890 og en række folketællinger blevet gjort tilgængelig på internet via ArkivalierOnline. Bogen er derfor blevet udvidet med vejledninger om, hvordan man søger i disse databaser, og hvordan man via internet bestiller arkivalier på grundlag af disse oplysninger. Der er også medtaget et stort antal eksempler på, hvad man kan forvente at finde af arkivserier, og hvordan man kan se om arkivaliet er på fjernarkiv eller på arkivet.

De særlige adgangsbestemmelser vedrørende adgangen til Fødselsstiftelsens arkiver er nu ophævet. Fremover gælder alene arkivlovens bestemmelser. Der er derfor medtaget en oversigt over de arkivserier, som man kan finde i Fødselsstiftelsens arkiv.

Herudover er der tilføjet nye afsnit om »Børn født uden for ægteskabet«, »Uægte børn og deres mødre«, om »Dødelighed og dødsårsager i København i 1715«, »Dødsårsager på latin og dansk fra 1880«, »Epidemier i Danmark«, »Centraladministrationen fra 1454-1848«, »Lavsarkiver på Sjælland«, »Brødremenigheden i Christiansfeld«, »Hollænderne på Amager« og »Skatter og skatteopkrævning« m.fl.

Afsnittene om flådens og hærens personel er blevet betydeligt udvidet med bl.a. oplysninger om invalider og deres efterladte samt de sygehuse og plejestiftelser, som betjente flådens og hærens personel, ligesom der er udarbejdet en »Tidstavle for slægtsforskere«, som gør det nemmere at overskue, hvilke historiske begivenheder, der har fundet sted på det tidspunkt, en slægtning levede og som kan give inspiration til at finde nye oplysninger om slægtningen og dennes familie.


Forlaget betaler forsendelsesomkostningerne inden for Danmark.

 

416 sider.
Jørgen Green & Michael Green Schmidt.
ISBN: 87-89466-66-7.

248 kr. incl. moms + forsendelse.
Bestil denne bog

 



248 kr. incl. moms + forsendelse.
Bestil denne bog


 

Skaber øget velstand og privatisering mere velfærd?


Er udkommet 1. september 2007

Jørgen Green, socialrådgiver, forfatter og samfundsdebatør har via sit arbejde som socialrådgiver og centerleder beskæftiget sig med samfundets mest udsatte grupper.

I bogen sætter han velfærdssamfundets udvikling og fremtid ind i et historisk og aktuelt perspektiv og giver sit bud på en anderledes og mere retfærdig velfærdspolitik.

 

96 sider ill.
Jørgen Green.
ISBN: 87-89466-64-0.

168 kr. incl. moms + forsendelse.
Bestil denne bog

 



168 kr. incl. moms + forsendelse.
Bestil denne bog


 

Stofmisbrugets ABC


Et let håndterligt opslagsværk om narkotika og misbrugets konsekvenser.

STOFMISBRUGETS ABC indeholder den aktuelle viden om de euforiserende stoffer og lægemidler som misbruges i Danmark, samt en beskrivelse af de store konsekvenser misbruget medfører for misbrugerne, deres familier og samfundet.

Hertil kommer en række tema-artikler om stofmisbrug samt en forklaring på de mange
fag- og slangudtryk, som knytter sig til rusmiddelkulturen og behandlingen af stofmisbrugere.

STOFMISBRUGETS ABC er skrevet specielt med henblik på personer i rådgivnings- og
behandlingssystemet, politiet, SSP, toldvæsenet samt personer i undervisningssektoren som beskæftiger sig med forebyggelse og behandling af stofmisbrug – men også journalister, forældre og unge m.fl, vil kunne bruge bogen, når de har behov for en hurtig adgang til indformation om narkotika og misbrugets konsekvenser m.m.

 

200 sider, ill.
Jørgen Green.
ISBN: 87-89466-46-2.

198 kr. incl. moms + forsendelse.
Bestil denne bog

 



198 kr. incl. moms + forsendelse.
Bestil denne bog


 

Stofmisbrug - en faktabog


Indeholder den seneste viden om de ulovlige euforiserende stoffer i Danmark og de konsekvenser, som stofmisbruget har for misbrugeren, dennes familie og for samfundet.

  • Stofmisbrugets udvikling i Danmark
  • Hvad er stofmisbrug?
  • Unges erfaringer med brug af ulovlige stoffer
  • Hvordan påvirker stofferne hjernen?
  • Hvorfor dør mange stofmisbrugere?
  • Hvilken risiko er der ved de forskellige stoffer?
  • Hvilken betydning har indtagelsesmåden?
  • Hvorfor bliver man stofmisbruger?
  • Hvordan behandles stofmisbrug?
  • Hvor mange kommer ud af deres misbrug?
  • Stofmisbrugernes børn
  • Hvorfor kommer så mange stofmisbrugere i fængsel?
  • Hvor meget kriminalitet begås af stofmisbrugerne?
  • Hvad koster stofmisbruget samfundet?
  • Skal man tvinge stofmisbrugere i behandling?
  • Skal stofmisbrugerne have "gratis" stof?
  • Hvor meget narkotika omsættes der for i Danmark?
  • Hvad står der i loven?
  • Hvem står bag narkotikahandlen?

 

64 sider ill. farve.
Jørgen Green med tegninger af Claus Deleuran.
ISBN: 87-89466-48-9.

98 kr. incl. moms + forsendelse.
Bestil denne bog

 



98 kr. incl. moms + forsendelse.
Bestil denne bog


 

Om hash, Christania & hashens bagmænd


Om de sociale, helbreds- og samfundsmæssige konsekvenser af hashmisbrug i Danmark og baggrunden for den lovgivning, vi har i dag.

Der tjenes mange penge på indsmugling og salg af hash i Danmark. Men hvem står bag handlen, og hvordan er den organiseret? I bogen gennemgås en række af de største og alvorligste sager vedrørende indsmugling og salg af hash og det kriminelle miljø, som hashen er en del af.

 

136 sider ill. farve.
Jørgen Green.
ISBN: 87-89466-37-3.

198 kr. incl. moms + forsendelse.
Bestil denne bog

 



198 kr. incl. moms + forsendelse.
Bestil denne bog


 

På efterløn?


En praktisk vejledning for dem som overvejer at gå på efterløn i Danmark, Sverige, Frankrig eller Spanien.

En hjælpende hånd og inspiration til de tusinder af mennesker, som hvert år overvejer om de skal gå på efterløn, hvornår de skal gå på efterløn og hvordan de skal tilrettelægge deres liv med efterlønnen.

 

96 sider ill.
Michael Green Schmidt.
ISBN: 87-89466-35-7.

98 kr. incl. moms + forsendelse.
Bestil denne bog

 



98 kr. incl. moms + forsendelse.
Bestil denne bog


 

Om hash - hvad ved vi?


4-fløjet pjece i farver til udlevering til skoleelever og forældre.

Historie. Cannabis i dag. Stoffer i cannabisplanten. Lovgivning. Indtagelsesmåde. Virkningen af cannabis. Tilvænning og afhængighed. Skader af hashmisbrug. Fører hashmisbrug til brug af andre stoffer?

 

4 sider ill. farve.
Jørgen Green.

5 kr. incl. moms + forsendelse.
Bestil denne pjece

 



5 kr. incl. moms + forsendelse.
Bestil denne pjece


 

Oplysninger til unge om stoffer og stofmisbrug


Mini-brochure (10,3 cm x 20,7 cm) på 16 sider i farver til udlevering til skoleelever fra 6. - 10. skoleår.

Indeholder en beskrivelse af de forskellige euforiserende stoffer (hash, inhalationspræparater, amfetamin, kokain, heroin/morfin, dopingpræparater, ecstasy og sove- og nervemedicin).

Beskriver hver enkelt stofs indtagelsesmåde, symptomer på brug, skadevirkninger, medicinsk anvendelse og lovgivning.

Endvidere temaartikler om • Er hash mere skadeligt end alkohol? • Indsprøjtning er farligst! • Hvordan går det stofmisbrugerne • Hvad siger loven?.

Mini-brochurerne trykkes på bestilling (min. 5.000 eksemplarer) i samarbejde med de lokale myndigheder, som har mulighed for at få tilføjet logo, navne og adresser de lokale behandlingsmuligheder.

Kontakt Forlaget Grifo for yderligere oplysninger.

 

16 sider ill. farve.
Jørgen Green.

0 kr. incl. moms + forsendelse.
Bestil denne pjece

 



0 kr. incl. moms + forsendelse.
Bestil denne pjece


 

Oplysninger til forældre om stoffer og stofmisbrug


Mini-brochure på 16 (10,3 cm x 20,7 cm) sider i 4-farver til udlevering til forældre.

Indeholder en beskrivelse af de forskellige euforiserende stoffer (hash, inhalationspræparater, amfetamin, kokain, heroin/morfin, dopingpræparater, ecstasy og sove- og nervemedicin).

Beskriver hver enkelt stofs indtagelsesmåde, symptomer på brug, skadevirkninger, medicinsk anvendelse og lovgivning.

Endvidere temaartikler om • Er hash mere skadeligt end alkohol? • Indsprøjtning er farligst! • Hvordan går det stofmisbrugerne • Hvad siger loven?.

Mini-brochurerne trykkes på bestilling (min. 5.000 eksemplarer) i samarbejde med de lokale myndigheder, som har mulighed for at få tilføjet logo, navne og adresser de lokale behandlingsmuligheder.

Kontakt Forlaget Grifo for yderligere oplysninger.

 

16 sider ill. farve.
Jørgen Green.

0 kr. incl. moms + forsendelse.
Bestil denne pjece

 



0 kr. incl. moms + forsendelse.
Bestil denne pjece


 

En hjerne fødes


Om hjernens udvikling og funktion

Hvordan gik det til at en primitiv insektæder over millioner af år udviklede sig selv til en opretgående og nysgerrig skabning med mesterlige færdigheder?

Hvordan gik det til at menneskeslægten, som den eneste af sin art, overlevede og udviklede sin hjerne?

Og hvordan fungerer den hjerne som har gjort alt dette muligt?

 

28 sider. ill. farve.
Jørgen Green.
ISBN: 87-87943-24-7.

60 kr. incl. moms + forsendelse.
Bestil denne bog

 



60 kr. incl. moms + forsendelse.
Bestil denne bog


 

På Christian 4's tid


Om byen Vordingborg og dens indbyggere

En bog om kongens indflydelse på et lille samfund med knapt 900 indbyggere. Et samfundt, som på godt og ondt var vokset op i skyggen af den kongeborg, hvor - som Ingemann skrev - »sølverkilden glider ved ruinens fod«.

 

80 sider. ill.
Jørgen Green.
ISBN: 87-89466-01-2.

98 kr. incl. moms + forsendelse.
Bestil denne bog

 



98 kr. incl. moms + forsendelse.
Bestil denne bog


 

Din Mac er ikke en skrivemaskine


En vejledning i udarbejdelse af tekster og bøger på et mere professionelt niveau ved brug af din Macintosh computer

Hvis du skriver bøger, blade eller brochurer på en MAC, har du brug for denne bog.

 

80 sider. ill.
Robin Williams.
ISBN: 87-89466-01-2.

60 kr. incl. moms + forsendelse.
Bestil denne bog

 



60 kr. incl. moms + forsendelse.
Bestil denne bog


 

Med unge skal land bygges


- om børn og unges kriminalitet og samfundets reaktioner

Undervisningsmateriale om kriminalitet og straf, til brug i folkeskolen, ungdomsskolen m.fl.

Bogen er opdelt i 2 dele - en historisk del og en del, som beskæftiger sig med den aktuelle situation i samfundet.

 

80 sider. ill.
Jørgen Green.
ISBN: 87-89466-34-9.

105 kr. incl. moms + forsendelse.
Bestil denne bog

 



105 kr. incl. moms + forsendelse.
Bestil denne bog