Børns forsørgelse gennem tiden

Tiden indtil Danske Lov (f√łr 1683)

√Ügteb√łrn
Tidligt var barnets retlige stilling helt afh√¶ngig af for√¶ldrenes √¶gteskabelige status. Dette gjaldt ogs√• for sp√łrgsm√•let om fors√łrgelse (og dermed om bidrag). Efter landskabslovene havde fx √¶gteb√łrn ret til at blive fors√łrget af for√¶ldrene.

Slegfredb√łrn og horeb√łrn
Slegfredb√łrn var en mands b√łrn med en frille eller konkubine, med hvem han levede sammen. Oprindelig har slegfredb√łrn n√¶ppe v√¶ret ringere stillet end √¶gteb√łrn, slet ikke, hvis faderen havde anerkendt barnet som sit. Slegfredb√łrn kunne ved jernbyrd udpege deres far, og faderen kunne antagelig ikke vilk√•rligt forringe den arveretlige stilling, der tilkom dem.

Horeb√łrn var b√łrn avlet ved et ulovligt samleje med kr√¶nkelse af den √¶gteskabelige troskabspligt. Var den ene af for√¶ldrene gift, den anden ugift, var barnet horebarn i forhold til den gifte af for√¶ldrene og slegfredbarn i forhold til den anden.

Landskabslovene indeholdt ikke regler om fors√łrgelse af slegfredb√łrn eller horeb√łrn.

Danske Lov (efter 1683)
If√łlge Danske Lov fra 1683 var det strafbart at have samleje uden for √¶gteskab. Ved strafudm√•lingen kunne manden d√łmmes til √¶gteskab. Var manden allerede gift, eller p√•stod kvinden ikke dom til √¶gteskab, kunne manden d√łmmes til at yde et √•rligt underholdsbidrag til kvinden, og dette blev ofte fastsat under hensyntagen til st√łrrelsen af kvindens udgifter til barnets fors√łrgelse.

En v√¶sentlig grund til at skride ind over for l√łsagtigheden var det forhold, at de b√łrn, der kom ud af s√•danne forbindelser indebar et brud p√• den sociale orden, derved at barnet ikke f√łdtes ind i nogen social sammenh√¶ng med materiel basis for at bes√łrge og bekoste dets opv√¶kst.

Efter 1763
B√łrn f√łdt uden for √¶gteskab
Da naturrettens tanker vandt indpas i dansk ret, fastsattes egentlige regler om bidragspligt i forhold til b√łrn f√łdt uden for √¶gteskab.

Forordning af 14. oktober 1763 om underholdspligt til b√łrn f√łdt udenfor √¶gteskab var s√•lydende:

¬ĽFr. Ang. at Faderen til et u√¶gte Barn skal lige med Moderen b√¶re Omsorg for dets Opdragelse og efter hans Formue erl√¶gge i det mindste Halvdelen af de Omkostninger, som dets Underholdning udfordrer, til det er 10 Aar gammelt.

Gr. Da naturlig Billighed selv tilsiger, at den, som besvangrer et Qvindfolk og med hende avler et u√¶gte Barn, b√łr lige med Moderen tage Deel i den Byrde og de Omkostninger, som Barnets Underhold og Opdragelse udkr√¶ver; men det dog ofte er erfaret, at en og anden saadan Barnefader har s√łgt at unddrage sig fra at opfylde denne naturlige Pligt, og at kaste al Byrden af Barnets opdragelse paa Moderen, det besovede Qvindfolk alene, som derved ofte, naar hun er fattig og ellers ingen Tilflugt har, s√¶ttes i de bedr√łveligste Omst√¶ndigheder, hvilket lettelig kan have adskillige farlige og skadelige F√łlger; S√• bliver, til saadant at forekomme og for at forbinde slige For√¶ldre til at efterkomme de dem paaliggende naturlige Pligter mod de af dem avlede B√łrn, f√łlgende befalet:

Den, som er Fader til et u√¶gte Barn, skal lige med Moderen b√¶re Omsorg for dets Opdragelse og efter hans Vilk√•r og Formue erl√¶gge i det mindste Halvdelen af de Omkostninger, som Barnets n√łdt√łrftige Underholdning, efter √ėvrighedens Ski√łnnende, udfordrer, og dermed continuere, til Barnet er 10 Aar gammelt. Findes nogen Barnefader herudi v√¶gerlig, skal Over√łvrigheden forhielpe Moderen, som har Barnet hos sig eller bes√łrger dets Opdragelse, til at nyde, af hans L√łn eller anden Indkomst, det han saaledes skal betale til Barnets Underholdning og Opdragelse.¬ę

Man h√¶vdede s√•ledes, at naturretten eller naturlig billighed f√łrte til, at for√¶ldrene i forening skulle underholde de b√łrn, de havde sat i verden. Faderen blev ganske vist ikke forpligtet til at give b√łrn f√łdt uden for √¶gteskab den standsm√¶ssige opdragelse, som det p√•hvilede ham at give √¶gteb√łrn, idet denne videreg√•ende pligt beroede p√• de borgerlige virkninger af √¶gteskabet. Den naturlige pligt medf√łrte i √łvrigt kun, at faderen skulle s√łrge for barnets n√łdt√łrftige underhold og kun til barnets 10. √•r.

Selv om forordningen af 1763 fastslog faderens underholdsforpligtelse over for b√łrn f√łdt uden for √¶gteskab, var den alligevel mere en forts√¶ttelse af den allerede herskende retstilstand p√• omr√•det end en nydannelse.

Da det fortsat kneb med at f√• de udlagte barnef√¶dre til at bidrage til b√łrnenes fors√łrgelse selv om de af √łvrigheden sk√łnnes at have midler hertil, blev der ved forordning af 10. december 1790 skabt mulighed for at inds√¶tte modvillige betalere i Forbedrings- og Tugthuset.

Forordning af 10. december 1790
Forordning at u√¶gte B√łrns F√¶dre, naar de ikke udrede det Bidrag til saadanne deres B√łrns opfostring, som dem af √ėvrigheden, i f√łlge fr. 14. oct. 1763, paal√¶gges, b√łr hens√¶ttes til Arbeid i forbedrings- eller Tugthuset.
Cancel. p. 110. Cancelli brev, 9. apr. 1791, 18. og 25. februar, 9. juni og 7. juli 1792. Henviser til de kancelliskrivelser, som blev udsendt til myndighederne i den forbindelse.

Da f√¶dre til saadanne B√łrn som ere avlede uden for √Ügteskab, undertiden s√łge at unddrage sig fra den naturlige pligt, at bidrage til disse deres B√łrns Underholdning og Opdragelse, og de, n√•r √ėvrighederne, i f√łlge fr. 14. Oct. 1763, foranstalte Udpantning hos dem, for den Deel af Underholdnings-Pengene, som paaligger dem at udrede, enten forstille eller pro forma pants√¶tte deres Gods, og saaledes, ved Underfundighed, overtr√¶de forn√¶vnte retf√¶rdige Bud, saa er det fundet forn√łdent, at till√¶gge et Tvangs-Middel, som kan blive tilstr√¶kkeligt til at bevirke dets efterlevelse.

N√•r u√¶gte B√łrns f√¶dre ikke betale det Bidrag til deres B√łrns Opfostring, som √łvrigheden, i overenstemmelse med fr. 14. Oct. 1763, finder billigt; da skal bemeldte √ėvrighed lade dem hens√¶tte til Arbeide i Forbedrings- eller Tugthuset, i saa lange Tid, som Fr. 6. Dec. 1743, 14 ¬ß fsts√¶tter, i hensigt til dem, som ikke formaae at udrede id√łmte Strafb√łder.


Forordning af 6. december 1743 angaaende id√łmte Penge-B√łders Inddrivelse og hvorledes den Skyldige, naar deres Betaling en erholdes kand, b√łr straffes p√• Kroppen med videre.

§ 14.
Amues Folk skulle forsone de Penge-B√łder, som ikke formaae at udreede, med arbeide: Mand-Folkene forviser √ėvrigheden ved fogden, til den i Provincen commanderende General, som anordninger, i hvilken F√¶stning de skulle arbeide; og Qvind-Folkene forviser Stift-Befalingsmanden ligeledes til det Kvindehuss, hvorudi de skulle til Arbeide inds√¶ttes. Og haver √ėvrigheden tillige i sin udgivende skriftlige Resolution at fasts√¶tte, hvor i lang Tiid de Skyldige saaledes p√• Kropppen skulle straffes. s√• at deres en Dags arbejde for hver mark Danske, som de ikke kunde betale.

Ved plakat af 28. maj 1825 om behandlingen af sager ang√•ende underholdsbidrag til u√¶gte b√łrn, blev det foreskrevet, at Over√łvrigheden i de tilf√¶lde, hvor faderskabet indb√łd tvivl, skulle v√¶re moderen behj√¶lpelig med at f√• sagen p√•kendt ved politiretten. For at en mand kunne d√łmmes som bidragspligtig, m√•tte retten foretage en bevism√¶ssig bed√łmmelse af sandsynligheden for, at den af moderen udlagte mand var far til det p√•g√¶ldende barn.

Der var endvidere mulighed for, at flere mænd samtidig blev anset som bidragspligtige, hvorefter de hæftede solidarisk for underholdsbidraget.

Pligten udvidedes ved plakat af 6. december 1839 om underholdsbidrag til b√łrn f√łdt uden for √¶gteskab til at g√¶lde indtil barnets 14. √•r, dog s√•ledes at bidraget for de sidste 4 √•r kunne neds√¶ttes, hvis barnet begyndte at ‚Äúerhverve noget‚ÄĚ. Det blev endvidere pr√¶ciseret, at pligten under visse omst√¶ndigheder kunne udvides, fx i tilf√¶lde af moderens d√łd.

Med disse senere ændringer bestod forordningen stort set uændret indtil 1908.

Efter 1908
B√łrn f√łdt i √¶gteskab
Fors√łrgelsen af √¶gteb√łrn m√• naturligt have v√¶ret forudsat varetaget i hjemmet efter hjemmets, barnets o.s.v. forhold.

Efter den tidligere g√¶ldende ret m√•tte det vistnok antages, at for√¶ldres retspligt til at underholde deres √¶gte b√łrn kun strakte sig til at s√łrge for, at de ikke faldt det offentlige til byrde, s√• at der ikke kunne afkr√¶ves dem mere end n√łdvendigt til b√łrnenes n√łdt√łrftige underhold. For√¶ldrenes fors√łrgelsespligt vedvarede if√łlge foruds√¶tningen i Plakat af 19 Nov. 1828, indtil for√¶ldremagten oph√łrte, dog m√•tte de selv efter dette tidspunkt fors√łrge afsindige b√łrn, s√•fremt de dertil havde evne.

Der er dog al mulig grund til at antage, at √¶gteb√łrn, der fors√łrgedes i hjemmet, voksede op under langt gunstigere vilk√•r end b√łrn f√łdt uden for √¶gteskab.

1908-lovene
I 1908 gennemf√łrtes lov nr. 130 af 27. maj 1908 indeholdende ‚ÄúBestemmelser om B√łrn udenfor √Ügteskab og disses For√¶ldre‚ÄĚ og lov nr. 131 af 27. maj 1908 indeholdende ‚Äúnogle Bestemmelser om Hustruers og √Ügteb√łrns Retsstilling.‚ÄĚ

B√łrn f√łdt uden for √¶gteskab
Lov nr. 130 af 27. maj 1908 g√•r i det v√¶sentlige ud p√• i h√łjere grad end tidligere at sikre ogs√• b√łrn uden for √¶gteskab et forsvarligt underhold. F√¶dres bidrag forh√łjedes s√•ledes til 3/5 af udgifterne til barnets underhold. Disse udgifter beregnedes iflg. lovens ¬ß 1, stk. 2, s√•ledes:

‚ÄúVed Afg√łrelsen af Bidragspligtens Omfang skal det haves for √ėje, at Barnets Fors√łrgelse b√łr ske i Overensstemmelse med Moderens Livsforhold, dog saaledes, at den er forsvarlig og ikke ringere end i gode Plejehjem paa den Egn, hvor Barnet fors√łrges, men heller ikke udover almindelig gode Middelkaar.‚ÄĚ

Baggrunden for, at bidraget som noget nyt skulle fasts√¶ttes efter moderens livsforhold, var at det ved 1763-forordningen kun havde v√¶ret tanken, at barnet skulle ydes den ¬Ľn√łdt√łrftigste Forsorg¬ę.

Det var muligt at fasts√¶tte lavere bidrag, n√•r omst√¶ndighederne talte derfor, ligesom det var muligt at fasts√¶tte h√łjere bidrag, n√•r moderen ikke uden betydelig vanskelighed kunne antages at opfylde sin del af fors√łrgelsen. Var barnet ¬Ľfrugt af en ved dom fastsl√•et k√łnsfrihedsforbrydelse¬ę, havde faderen den fulde fors√łrgelsespligt alene.

Som hovedregel gjaldt fors√łrgelsespligten nu indtil barnets fyldte 18. √•r. Bidraget skulle betales forud for hver periode, der dog ikke m√•tte overstige ¬Ĺ √•r. Der indf√łrtes s√¶rlige bidrag til barnets d√•b, konfirmation, sygdom, begravelse og uddannelse, og der var fortsat mulighed for, at moderen kunne s√łge om, at faderen skulle betale bidrag til udgifterne ved hendes barsel og underhold i en m√•ned f√łr og en m√•ned efter f√łdslen.

Reglerne om forskudsvis udbetaling af bidrag samt om Over√łvrighedens fasts√¶ttelse af normalbidraget var stort set u√¶ndrede, jf. ¬ß¬ß 4 og 815.

Ved lovens ¬ß 14 opretholdtes i √łvrigt den i 1825 indf√łrte regel om, at flere m√¶nd samtidig kunne p√•l√¶gges bidragspligt. Hver bidragspligtig var ansvarlig for hele bidraget (solidarisk ansvar), men kunne, n√•r han havde betalt det, indkr√¶ve en forholdsm√¶ssig andel hos hver af de andre bidragspligtige.

B√łrn f√łdt i √¶gteskab
Efter lov nr. 131 af 27. maj 1908 havde manden i tilf√¶lde, hvor √¶gtef√¶llerne levede sammen, pligt til efter evne at s√łrge forsvarligt for hustru og b√łrn. Betalte manden ikke, kunne hustruen bede Over√łvrigheden om at fasts√¶tte bidrag, jf. lovens ¬ß 2. Bidraget kunne hun kr√¶ve udbetalt forskudsvis, hvis manden ikke betalte i rette tid. Dette var dog betinget af, at samlivet mellem √¶gtef√¶llerne var oph√¶vet, jf. lovens ¬ß 4. Bidraget opgjordes efter samme principper som for b√łrn f√łdt uden for √¶gteskab, jf. lovens ¬ß 8.

1937-lovene
Karakteristisk for udviklingen indtil gennemf√łrelsen af 1937-lovene var, at √¶ndringer i den hidtidige retstilstand hovedsagelig blev gennemf√łrt for at forbedre barnets √łkonomiske k√•r.

B√łrnelovene af 7. maj 1937 bet√łd her et afg√łrende brud med den hidtidige retstilstand, idet der ved lovene i princippet gennemf√łrtes ligestilling af b√łrn f√łdt i og b√łrn f√łdt uden for √¶gteskab. Et barn f√łdt uden for √¶gteskab fik bl.a. ret til at kende faderen og til at bruge hans navn. Barnet fik ogs√• arveret efter sin far.

P√• bidragsomr√•det skete der ogs√• noget. Faderen til et barn f√łdt uden for √¶gteskab blev s√•ledes nu p√•lagt fuld fors√łrgelsespligt indtil barnets fyldte 18. √•r.

B√łrn f√łdt uden for √¶gteskab
Lov nr. 131 af 7. maj 1937 om B√łrn f√łdt uden for √Ügteskab fastsl√•r i ¬ß 1 f√łlgende:

¬ĽB√łrn f√łdt uden for √¶gteskab har samme retlige stilling i forhold til deres for√¶ldre, som √¶gteb√łrn, medmindre lovgivningen udtrykkeligt fasts√¶tter andet.¬ę

Af ¬ß 3, stk. 2, fremg√•r det, at der ved fastl√¶ggelsen af m√•lestokken for barnets fors√łrgelse samt dets opdragelse og uddannelse skulle tages hensyn til begge for√¶ldrenes livsvilk√•r og barnets tarv. Dette var en v√¶sentlig nyskabelse i forhold til tidligere lovgivning, hvorefter det alene havde v√¶ret moderens livsvilk√•r, der blev lagt til grund for barnets fors√łrgelse.

Man opretholdt systemet, hvorefter en eller flere m√¶nd kunne blive d√łmt som bidragspligtige, hvis de p√•g√¶ldendes faderskab ikke kunne udelukkes, jf. lovens ¬ß 14, stk. 2. Hver bidragspligtig blev p√•lagt fuld bidragspligt og ikke som tidligere, hvor bidraget deltes imellem dem.

Bidragspligten kunne i visse tilfælde udstrækkes til efter det fyldte 18. år, hvis barnet var under uddannelse, dog ikke ud over barnets 21. år, jf. lovens § 20, stk. 5.

Parterne kunne endelig indg√• aftale om bidraget, men disse aftaler var kun gyldige, n√•r de var godkendt af Over√łvrigheden, jf. lovens ¬ß 25.

B√łrn f√łdt i √¶gteskab
P√• √¶gtebarnsomr√•det understregedes ligestillingen ved, at reguleringen af b√łrnebidrag bestod af henvisninger til visse af bidragsbestemmelserne i 1937-loven. Dette gjaldt s√•ledes de centrale bestemmelser om bidragspligtens varighed, om de s√¶rlige bidrag m.v.

B√łrneloven af 18. maj 1960
F√łrst ved lov nr. 200 af 18. maj 1960 vedtoges en f√¶lles lov for b√łrn f√łdt henholdsvis i og uden for √¶gteskab. Der havde dog som n√¶vnt allerede v√¶ret tale om en principiel ligestilling siden vedtagelsen af 1937-lovene. Loven blev udarbejdet p√• grundlag af bet√¶nkning nr. 126/1955 om √¶ndring af reglerne om faderskab. Bet√¶nkningen udarbejdedes som led i et nordisk lovsamarbejde. Det forsloges heri blandt andet at oph√¶ve systemet, hvorefter der kunne fastsl√•s bidragspligt, men ikke faderskab.

Yderligere kan n√¶vnes, at der i loven ikke l√¶ngere findes bestemmelser om den offentligretlige fors√łrgelsespligt. En skarpere adskillelse af reglerne om henholdsvis den privatretlige og den offentligretlige fors√łrgelsepligt var allerede p√•begyndt ved 1933-loven og fortsattes nu ved b√łrneloven og senere ved forsorgsloven fra 1960.