Overværgerådet, Landsnævnet for Børne- og Ungdomsforsorg

Lov om behandling af forbryderske og forsømte børn blev gennemført i 1905, hvor
værgeråd i kommunerne skulle iværksætte foranstaltninger over for børn og unge, der
havde begået strafbare handlinger eller handlinger, der vidnede om sædelig fordærvethed eller vanrøgt, eller som blev vanrøgtet eller mishandlet af forældre eller andre opdragere.
Værgerådenes fjernelsesbeslutninger kunne indankes for Overværgerådet.
Værgerådet kunne beslutte, at barnet skulle anbringes i en pålidelig og hæderlig familie, et børnehjem eller en opdragelsesanstalt.

Var værgerådet usikker på, hvilken foranstaltning som var den bedste for barnet, kunne der ske anbringelse på et optagelseshjem.

Man skelnede mellem de private og kommunale opdragelsesanstalter og statens
opdragelsesanstalter.

På de almindelige private og kommunale opdragelsesanstalter kunne værgerådet beslutte at anbringe børn, hvis sædelige fordærvelse medførte en fare for en uheldig
påvirkning af de andre børn i almueskolen.

På statens opdragelsesanstalter kunne særligt vanskelige børn optages:
1) Børn over 12 år, som havde begået grove eller gentagne forbrydelser, eller som havde en vanskelig karakter eller var særligt »fordærvede«.
2) Børn over 12 år, som i en opdragelsesanstalt eller et børnehjem havde gjort
sig skyldig i rømning, forførelse af andre børn eller udvist høj grad af genstridighed samt børn, som efter at være udskrevet på prøve af en opdragelsesanstalt pga. slet opførsel blev genindsat.
3) Personer, som var fyldt 18 ĂĄr, som man ikke fandt det forsvarligt at udskrive fra
opdragelsesanstalten.

Udgifterne vedr. anbringelsen skulle i det omfang, som de ikke blev betalt af forældrene, deles mellems forsørgelseskommunen
og statskassen.

Overtilsynet med børnehjem og opdragelsesanstalterne skulle varetages af en af
Justitsministeriet udnævnt overinspektør, som mindst én gang om året skulle aflægge
besøg på opdragelseshjemmene. Børnehjemmene skulle mindst hver 3. år have besøg af overinspektøren eller hans medhjælper.

Overinspektøren for opdragelsesanstalterne blev i 1933 til Overinspektionen for
Børneforsorgen og i 1958 til Direktoratet for Børne- og Ungdomsforsorgen, hvis opgaver i 1970 blev en del af Socialstyrelsen, indtil styrelsen blev nedlagt i 1991, og
tilsynsopgaverne overgik til Socialministeriet.

Overværgerådet blev ved socialreformen i 1933 til Landsnævnet for Børne- og
Ungdomsforsorg, hvis opgaver i 1973 overgik til Den Sociale Ankestyrelse.

Overværgerådets arkiver (1905-1933) og arkiverne for Landsnævnet for Børneforsorg (1933-1958) befinder sig på Rigsarkivet (fjernarkiv). Proveniens: 1815.

Arkiverne omfatter bl.a.:
• Forhandlingsprotokoller (1905-1953).
• Register til anbragte børn (1905-10).
• Stamlister (1923-1936) vedr. nr. 20001-30500 og 1-4.500.
• Klientregistre (1938-1973).
• Sekretariatssager (1927-1971).

Her findes der sager vedr. de anbragte bøger og forhandlingsprotokoller.

For perioden 1905-1910 og 1938-1973 findes der et register over de anbragte børn. For perioden 1910-1938 findes der tilsyneladende ikke nogle registre. For denne perioden kan man evt. søge i det lokale værgeråds arkiv (befinder sig på landsarkiverne) og her finde frem til et sagsjournalnr. vedr. Overværgerådets behandling af sagen og via dette journalnr. kan man så bestille sagen og finde frem til sagens behandling i forhandlingsprotokollerne.